Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierTop 20Historien bag      
Tilpasset søgning

Røget laks med asparges og flødestuvet spinat

En lækker forret

Mængde/antal pers: 4 pers

Ingredienser:
  • 4-500 gram røget laks i skiver (helst østersølaks)
  • 1 glas hele asparges 12-15 stykker
  • 450 gram hakket spinat, frossen er udmærket
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk mel
  • Grønne salatblade af hovedsalat
  • Salt
  • Groftkværnet sort peber
  • ½ tsk. reven muskatnød

Fremgangsmåde:

Aspargesen hældes ud af glasset, og afdrypper et øjeblik i en si eller på et stykke køkkenrulle
2-3 skiver røget laks lægges på en tallerken. 3-4 afdryppede asparges lægge på, og lakseskiverne rulles om aspargesen.
Har man adgang til friske grønne asparges, kan de også bruges, efter et opkog på 2 minutter i letsaltet vand. De skal bare være afkølede.
Salatbladene arrangeres på et fad, og lakserullerne lægges oven på salatbladene.

Flødestuvet spinat:
Piskefløden og spinaten bringes i kog i en gryde, når spinaten er optøet og gennemvarm i fløden, smages spinaten til med salt, peber og revet muskatnød og spinaten jævnes med melet udrørt i lidt mælk eller vand
Kom spinaten i en sauceskål og server den til de røgede lakseruller.
Serveres som forret med lune flutes til.


Opskriften er skrevet af: HBendtsen, 29-12-2001 18:39, redigeret: 29-12-2001 23:30    Andre opskrifter skrevet af HBendtsen
Findes i følgende kategorier:  Frokost Forretter Retter med laks 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 39845 der ser denne opskrift.