Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig   Print

Gule ærter med flæsk

Dejlig vintermad

Mængde/antal pers: 6 pers

Ingredienser:
  kg gule ærter
 1 liter vand (til udblødning)
 1 liter vand
 1 kg letsaltet mellemflæsk el. bacon el. røget svinekæbe
 suppevisk: 2 porrer, lidt selleri samt 1 bdt persille.
 300 g gulerødder
 125 g løg
 1 lille buket timian
Fremgangsmåde:

Ærterne skylles og udblødes mindst et døgn i koldt, kogt vand. Kog dem i 20 min. i udblødningsvandet ved svag varme, hvorefter 1 liter suppe tilsættes. Denne er i forvejen kogt på mellemflæsk, bacon eller røget svinekæbe. Urterne rengøres. Visken sammenbindes, og det hele koges sammen med ærterne, til de er møre. Ærterne passeres gennem en sigte og gives et opkog med de småtskårne gulerødder. På ærtesuppen kan serveres små kødboller eller friske æbler, der er skrællede og ituskårne og kogt møre på ærtesuppen, efter at den er passeret.
Lidt timian, ombundet med en snor, kan koges 1 min. med ærterne.
I stedet for flæsk kan anvendes sprængt and eller gås, sprængt svinekam eller skinkeben.
Servering: Flæsket serveres koldt eller varmt til.
Kartofler og en god sennep



Opskriften er skrevet af: HBendtsen, 01-01-2002 17:29, redigeret: 01-01-2002 18:59

Andre opskrifter skrevet af HBendtsen
Findes i følgende kategorier:  Vintermad Retter med bacon 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 5530 der ser denne opskrift.