Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierTop 20Historien bag      
Tilpasset søgning

Forloren hare

Billigt og godt

Mængde/antal pers: 4 personer

Ingredienser:
  • 250 gram flæskefars
  • 250 gram oksefars
  • 1 dl rasp
  • 1 dl fløde
  • 1-2æg
  • salt og peber
  • 100 gram røget bacon eller spæk
  • ½ liter mælk til sovs
  • kulør, meljævning, ribsgele

Fremgangsmåde:

Farsen blandes og røres op med rasp, æg, fløde, salt og peber til en ret stiv fars.
Farsen formes til en tyk pølse der ligner et lille franskbrød og lægges i en smurt bradepande
eller et ildfast fad. Spækket eller baconen lægges over farsen.
Farsen sættes i en 250 grader varm ovn i ca. 15 minutter, til farsen er brun.
Varmen dæmpes til 180 grader og mælk tilsat gele og kulør hældes ved og haren steger videre i
30-40 minutter.
Stegeskyen sies, jævnes med meljævning og smages til med salt, peber og ribsgele; evt. tilsættes mere fløde.
Serveres med kogte eller brunede kartofler, råkostsalat, rødbeder, asier, tyttebær eller ribsgele.
Forloren hare kan også laves i en stegegryde. Man skærer det røgede spæk/bacon i små terninger og
blander det i farsen. ”Haren” brunes på alle sider i smør og mælk, gele og kulør hældes ved.
Kommes der svedsker og æbler i midten af farsen, hedder retten forloren and.


Opskriften er skrevet af: HBendtsen, 07-02-2002 19:24, redigeret: 28-04-2003 21:11    Andre opskrifter skrevet af HBendtsen
Findes i følgende kategorier:  Vintermad Retter med oksekød Retter med svinekød Retter med bacon FEDT NOK! (god mad der feder) 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Andre kommentarer:
Jim: Har afprøvet denne opskrift
Jim kommentar: Okay, det her.. Det her.. Er verdens bedste forloren hare. Kan anbefale at tilsætte cocktailpølser i ryggen på haren, der giver en ekstra dimension og et kongenavn: Forloren piksvin

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 17203 der ser denne opskrift.