Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig   Print

Sliders (små burgere)

Disse sliders er en himmerigsmundfuld - de små boller er bløde og lækre, fyldet kan varieres som man ønsker og det ser festligt ud når man anretter med en træpind igennem med fx en chili, et stykke agurk eller et stykke æble.

Mængde/antal pers: 16 stk

Ingredienser:
 Boller:
 2.5 dl vand, lunken
 2⁄3 dl olie
 55 g sukker
 1 stk æg
 1 tsk salt
 500 g hvedemel
 25 g gær


 Fyld forslag 1: Oksekødsburger
 Hakket oksekød (50 g bøf per slider)
 Olivenolie til stegning
 Baby spinat (2 blade per slider)
 Ketchup (2 klatter pr slider)
 Tomater (1 skive pr slider)
 Agurkeskiver til pynt


 Fyld forslag 2: Kylling med estragonmayo
 Kyllingeinderfilet (2 stk per slider)
 Hønseboullon (2 terninger)
 1/2 l Vand
 Æble (1 tynd skive per slider)
 Baby spinat (2 blade per slider)
 Estragonmayo: 1 del Estragon-sennep + 4 dele Miracle whip
 (2 klatter per slider)


Fremgangsmåde:

Boller:
Opløs gæren i vand, tilsæt olie og sukker, og lad blandingen stå i 5 minutter.

Tilsæt mel, salt og æg og ælt dejen sammen til den er flot og smidig.
Lad dejen stå 1/2 - 1 time.
Dejen deles i 16 lige store stykker og formes til runde kugler, som lægges på bagepapir på en bageplade og efterhæver i 10 min.

Bollerne bages ved 220 grader i 8-12 minutter indtil bollerne er flotte og gyldne.

Fyld forslag 1: Oksekødsburger
Form bøffer af oksekødet, steg dem på panden i olie.
Skær agurker i aflange skiver og sæt dem på en træpind så de danner en bue.
Skær tomater i skiver.
Skyl baby spinaten.
Anret oksekødburgeren ved at komme en klat ketchup på hver halvdel, byg op med bøf, baby spinatblade og en skive tomat.
Sæt træpinden med agurkeskiven igennem.

Fyld forslag 2: Kylling med estragonmayo
Opløs de to bouillonterninger i vand (der bruges mindre vand end normalt angivet for at få en kraftigere bouillon).
Bring bouillonen i kog og kom kyllingestykkerne i. Sauter kyllingestykkerne indtil de er gennemtilberedte.
Skær æble i store tern (med skræl på) og sæt dem på en træpind.
Skær æble i tynde skiver på tværs af kernehuset og stik midten ud med en udstikker.
Skyl baby spinaten.
Bland estragonmayo: 1 del Estragon-sennep + 4 dele Miracle whip.
Anret kyllingeburgeren ved at komme en klat estragonmayo på hver halvdel, byg op med 2 stykker kylling, baby spinatblade og en skive æble.
Sæt træpinden med æblestykket igennem.



Opskriften er skrevet af: Anja, 27-09-2016 19:33, redigeret: 02-10-2016 10:16

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Hovedretter Boller Børnefødselsdag 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Super lækre! Vi var vilde med begge varianter.

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 1585 der ser denne opskrift.