Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig   Print

Paella med rejer

En rigtig lækker middag for 2

Mængde/antal pers: 2 pers

Ingredienser:
 50 g smør
 2 røde peberfrugter i små tern (ca. 4 1/2 dl)
 4 forårsløg i skrå stykker (ca. 100 g)


 2 dl grødris (ca. 160 g)
 safrantråde - det der kan ligge på en 1-krone
 3 dl grønsagsbouillon


 500 g frosne, optøede nordsørejer med skal
 1 tsk groft salt
 friskkværnet peber
 1 citron i både


 Tilbehør: 120 g groft flute.
Fremgangsmåde:

Smelt halvdelen af smørret i en stor pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits peberfrugter og forårsløg i 1 min. Tag grønsagerne op.

Smelt resten af smørret og svits ris og safran i 1/2 min. Tilsæt bouillon og kog risene ved svag varme og under låg eller et stykke alufolie. Kog i 15 min. eller til risene er møre.

Vend de svitsede grønsager i risene sammen med rejer, salt og peber. Varm retten igennem og smag til. Læg citronbådene på paellaen og server den i panden.

I stedet for rejer kan du bruge 1 dåse muslinger a ca. 250 g og kun 3/4 tsk groft salt. Lad muslingerne dryppe af. I stedet for grødris kan du bruge risottoris.

Opskriften er skrevet af: Audipigen, 13-02-2003 11:04

Andre opskrifter skrevet af Audipigen
Findes i følgende kategorier:  Hverdagsmad Retter med rejer 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 8325 der ser denne opskrift.