|
|
|
Bjørnebrød
Søde brød bamser
Mængde/antal pers: 2 stk bjørnebrød
|
|
Ingredienser:
50 g gær
3 dl lunkent vand
2 dl kærnemælk
100 g havregryn
750 g mel
1 tsk groft salt
1 spsk honning
½ dl olie
1 æg
Endvidere:
æg til pensling
rosiner, sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, birkes til pynt
(man vælger selvfølgelig bare lige det man har i skabene)
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lunkent vand, tilsæt kærnemælk og rør havregrynene i. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt i ca. 5 minutter. Dejen skal være ret blød. Stil til hævning i ½ time. Slå herefter dejen sammen og del den i 2 stykker - 1 til hver bamse. Brug det ½ af dejstykket til en mave, en 1/4 til hovedet og den sidste 1/4 til arme og ben. Tryk et lille hul til øjne og put rosiner deri, sæt et lille dejstykke på som næse, og træk evt. lidt dej ud til små ører. Så efterhæver brødene ½ time tildækket. Pensl brødene med æg, og pynt herefter mave, arme og ben med de forskellige slags drys. Bag brødene ca. 20-25 minutter ved 210 grader.
|
|
Opskriften er skrevet af: MrsHappy, 25-08-2003 21:24, redigeret: 19-09-2003 03:00
Andre opskrifter skrevet af MrsHappy
Findes i følgende kategorier: Brød Børnefødselsdag
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere: Anja: Har afprøvet denne opskrift Anjas kommentar: Rigtig god opskrift - et hit hos børnene - det er både sjovt at lave dem og lækkert at spise dem!
Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 13694 der ser denne opskrift.
|
|
|
|
|
|
|
|