Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Engelsk kyllingepie

Rigtig dejlig pie. Både til hverdag og til buffet.

Mængde/antal pers: 4 pers.

Ingredienser:
 Dej:
 200 g mel
 150 g margarine
 lidt salt
 5-6 spsk. vand


 Fyld:
 1 kogt kylling eller 400 g kyllingefilet.
 250 g friske champignon
 1 grøn peberfrugt
 1 stort løg
 3 spsk. margarine
 3 spsk. mel
 3 dl. kaffefløde eller mælk.
 citronsaft
 evt. lidt hvidvin
 salt
 peber
 safran eller 1/4 tsk. gurkemeje.
Fremgangsmåde:

Dej:
Bland margarine med salt og mel. Tilsæt vand og ælt dejen. Læg dejen koldt.

Fyld:
Kyllingen koges og skæres i små stykker ( evt. dagen før).
Skær champignoner, peberfrugt og løg i små stykker og svits det i margarine. Lad det letstege. Drys melet over, spæd med fløde eller mælk og lad det koge godt igennem. Smag til med citron, evt. lidt hvidvin, salt, peber og safran eller gurkemeje. Heri blandes kyllingekødet og det varmes op. Lad det afsvale, mens 2/3 af dejen rulles ud i en smurt tærteform. Dejen prikkes med en gaffel og bages ved 225 grader i 14 min. Kom fyldet i og rul resten af dejen ud og skær den i stimler. Strimlerne lægges som et gitter over tærten. Gitteret pensles med æg og pien bages i ca. 20 min. ved 200 grader.

Serveres med salat.

Opskriften er skrevet af: Vibbe, 29-08-2003 15:37, redigeret: 20-09-2003 21:57

Andre opskrifter skrevet af Vibbe
Findes i følgende kategorier:  Tærter 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Andre kommentarer:
Apatulski: Har afprøvet denne opskrift
Apatulski kommentar: Altså det er jo ikke helt sandt, at jeg har afprøvet opskriften.
Jeg faldt over den, og synes den lød superlækker, men da jeg har en meget kræsen mand, og mindre kræsen datter i familien, så måtte jeg lave den lidt om - Her er ingredienserne jeg brugte:
Dej som beskrevet her, bortset fra at to håndfulde mel var Grahamsmel, fordi det kan jeg lide.

Fyld bestod af
et bundt forårsløg skåret i skiver og stegt i lidt olie
Et kogt broccolihoved i let saltet vand.
en flaske cremefine,
1 spsk hvidvin,
1 tsk citron
salt og peber
lidt mel til jævning
kyllinge fond
3 brystfilletter af kylling.
Kog kylling,kog broccoli
blend broccoli, steg forårsløg i olie.
hæld cremefine og kyllinge fond ved forårsløg (ca 3-5 dl ialt)
hæld blendede broccoli ved.
kom citron og hvidvin, salt og peber i.
Kom kyllingefillet skåret i tern i.
simre lidt
jævn med lidt mel.

Bages i ovn som beskrevet herover i oprindelige opskrift.


Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 23292 der ser denne opskrift.