Forside Vis kategorier
Anjas opskrifter
Historien bagLog indOpret mig
Print

Kartoffelkager

Den originale konditor opskrift, der er meget arbejde i dem, og de tar sin tid, men det er en himmels mundfuld..

Mængde/antal pers: 6 stk

Ingredienser:
 Cremen:
 3 æggeblommer
 50 g sukker
 2 spsk maizena
 3 dl fløde 13%
 1/2 stang vanilje
 2 dl piskefløde
 3 blade husblas


 Bundende:
 3 æg
 2 dl sukker
 2 dl hvedemel
 1 dl kartoffelmel
 1 tsk bagepulver


 Endvidere:
 4 dl piskefløde
 300 g marcipan
 flormelis
 150 g kakao






Fremgangsmåde:

Cremen:
Vaniljestangen flækkes og kornene skrabbes ud.
Husblasen lægges i blød i ca 5 minutter, i koldt vand.
fløde 13% hældes i en gryde sammen med vaniljestangen, rør rundt ofte til fløden er kogt op.
Imellemtiden piskes æggeblommer, vaniljekorn,maizena og sukker godt samen. Pisk hurtigt en smule kogende fløde i æggemassen (ca ½ dl) af gangen, gentag 2 til 3 gange.
Bliv ved med at piske det sammen kraftigt.
Hæld æggemassen tilbage i gryden, og rør rundt konstant.
Cremen Må Ikke Koge, men skal varmes til den næsten gør det.
Opløs husblasen i den varme creme, og lad cremen køle af.
Når cremen er helt kold og skal bruges, piskes piskefløden stiv og vendes i.

Bunde:
Æg og sukker piskes lyst og luftigt i 5 minuter, og de tørre ingredienser piskes i.
Fordel dejen på en bagepapirs beklædt bageplade, ud i et ensartet lag.
Bag bunden ved 200 grader alm ovn i 7 til 8 minutter.
Vend bunden ud på sukkerdrysset bagepapir og træk forsigtigt bagepapiret af kagebunden.
Lad bunden køle af under et fugtig viskestykke.

Samles:
Af bunden trykkes 12 runde små bunde ud, med et glas.
De skal være ca 5 cm i diameter.
Cremen puttes i en sprøjtepose, og på 6 af bundende sprøjtes en god top af creme på.
De andre 6 lægges over, og kagerne stilles i fryseren i ca 2 timer.
Marcipanen deles i stykker på 50gr,bland med lidt flormelis og rul hvert stykke ud i en cirkel så tyndt som muligt.
Det er nemmest imellem 2 store stykker vita wrap.
tag kagerne ud af fryseren, og pisk fløden stiv.
Kom det i en sprøjtepose, og sprøjt en pæn top på hver af kagerne.
Tag 1 kage af gangen, og læg marcipanen over.
fold den tæt om bunden af kagen, så den er helt dækket af marcipanen.hvis cirklen er meget for stor skæres en smule af ved bunden, ellers foldes det nedom kagens bund.
Kakao hældes i en skål, og hver kage rulles godt heri.
med en bagepensel børstes det overskydende kakao af.


Opskriften er skrevet af: kitty kat, 23-09-2003 09:40, redigeret: 05-02-2004 14:45

Andre opskrifter skrevet af kitty kat
Findes i følgende kategorier:  Kager Til kaffen/theen 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 31536 der ser denne opskrift.