|
|
    
|
|
Kogt Torsk med ”Gudhjemmadyppa” (sursød sovs med bacon og løg)
En bornholmsk egnsret. Fisk på en ny måde
Mængde/antal pers: 4 personer
|
|
Ingredienser:
1 kg. Hel torsk u. hoved, skåret i skiver
eventuelt en torskerogn som koges for sig selv
1 l.vand
1 stort kepaløg finthakket
4 laurbærblade
10-15 hel sort peber
25 gr. smør
½ dl. eddike (event. asieeddike)
salt
"Gudhjemmadyppa" (sursød sovs med bacon og løg):
250 gr. bacon i tern
1 finthakket løg
1 spsk. hvedemel
25 gr. smør eller margarine
bouillionen fra fisken
eddike og 2 spsk. sukker
eller eddike fra asier
salt og hvid peber
Fremgangsmåde:
Fiskestykkerne kan lægges i en kraftig saltlage i et kvarter før kogning, det får fisken til at samle sig, og blive fast. Kog en god fond af, løg, laubærblade, en1/2 dl asieeddike og peperkorn og kom fisken i den kogende fond, fisken må ikke grovkoge men kun simre svagt i 5 min. Sluk forvarmen og lad fisken stå i fonden i yderligere 5 min. Det er at porchere fisken
Når fisken er færdig, tages den op med en hulske, og lægges på et fad, hvert stykke fisk tilsættes en lille klat smør og holdes varm. Fiskebouillionen sies for peberkorn og laurbærblade og eventuelle urenheder. Gudhjemmadyppa: Medens fisken står og koger, brunes baconterningerne i en tykbundet gryde. Når de er sprøde, tages de op, og lægges på et stykke køkkenrulle. I fedtet fra baconet, svitses det hakkede løg, uden at tage farve. Margarinen tilsættes sammen med melet og bages op til en lys sovs af fiskeboullionen. Sovsen smages til med sukker, eddike (sursød) og tilsættes de sprødstegte bacontern. Sovsen smages til med salt og hvid peber Fisken serveres med hvide kartofler til. Skal opskriften være helt "origenel", serveres kogt torskerogn, skåret i skiver, til som tilbehør.
|
|
Opskriften er skrevet af: HBendtsen, 15-11-2001 16:12, redigeret: 16-04-2008 21:13
Andre opskrifter skrevet af HBendtsen
Findes i følgende kategorier: Hverdagsmad Hovedretter Retter med torsk Retter med bacon
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere: Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift
Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 16991 der ser denne opskrift.
|
|
|
|
|
|
|
|