Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Grillet kyllingebryst med bagt rød peber og hjemmelavet chutney

Denne superlækre ret er både billig og let og lave, og ser ud af en hel masse, når den portion-anrettes!

Mængde/antal pers: 4 pers

Ingredienser:
 4 stykker kyllingebryst
 2 rød peber
 4 bagekartofler
 4 tomater


 Olie
 Salt
 Peber


 Forårsløgschutney:
 4 spsk olie
 100 g rosiner
 2 bundter forårsløg
 Barbequekrydderi (evt. fra pakken med kylling)
 Et godt skvæt rødvin (ca. 1 dl)
 Salt
 Peber
Fremgangsmåde:

Tomaterne halveres og drysses med salt og peber.
De lægges i et ildfast fad.

De røde pebre halveres, stilken samt kernehuset fjernes og de skylles let. Når de er tørre pensles de med olie.
Kartoflerne vaskes godt og skæres i skiver på lidt under 1 cm i tykkelsen.
De pensles og drysses med salt og peber samt paprika eller barbequekrydderi.

Kartoflerne lægges ved siden af de røde pebre på en bageplade med bagepapir.
Kartoflerne sættes i ovnen ved 225 grader, tomaterne sættes herunder.
Det hele får ca. 30 min - indtil kartoflerne er lækre lysebrune og de røde pebre er blevet næsten sorte i overfladen (bare rolig, skindet skal pilles af...)

Imens tilberedes kyllingebrysterne og chutneyen.
Kyllingebrysterne pensles med lidt olie og drysses med salt og peber inden de grilles eller steges til de er gyldenbrune og gennemstegte.

Forårsløgschutney:
Olien varmes forsigtigt op på en pande. Rosinerne kommes på og vendes sammen med barbequekrydderi.
Forårsløgene renses og skæres i mundrette stykker på skrå. De kommes på panden og steges ved svag varme sammen med rosinerne.
Når forårsløgene ser næsten færdige ud, tilsættes rødvin og det småkoger i ca. 1 min. Der smages til med salt og peber.
Det må gerne være godt krydret, så står det godt til resten af retten.

Inden anretning trækkes skindet på de røde pebre af med en køkkenpincet eller med fingrene.

De hele portionsanrettes på følgende måde:
Kartoffelskiverne lægges på midten af tallerkenen, så de overlapper hinanden lidt.
En halv rød peber skæres til en "vifte" (del peberen i 4 strimler på langs, lad den hænge sammen i den ene side).
De 4 strimler i "viften" bredes i hver sin retning ud over kartoflerne med samlingen øverst.
To halve bagte tomater lægges tæt ind til anretningen på hver sin side.
Kyllingebrystet skæres på skrå i 4 stykker og stables op ad anretningen.
Forårsløgchutneyen dryppes/drysses over anretningen, så hver person får både lidt rosiner, forårsløg og væde.

Voila!

Opskriften er skrevet af: Anja, 20-11-2001 10:51, redigeret: 08-02-2018 19:20

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Hovedretter Sommermad Retter med kylling Grill 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Den er afprøvet igen og igen, er et hit hver gang! Man kan med fordel starte med at stege kyllingebrysterne på en pande og derefter lad dem stege med i ovnen ca et kvarter.

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 15763 der ser denne opskrift.