Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Saltstegte sild

Gode til julefrokosten, giver en naturlig tørst
En bornholmsk specialitet


Mængde/antal pers: 4 personer

Ingredienser:
 4-6 spegesild i benfri filet,er
 hvedemel eller rugmel
 smør eller olie til stegning
 sennep
 1 stort løg
 1 glas rødbeder
 4 skiver rugbrød
 smør eller krydderfedt til rugbrødet


Fremgangsmåde:

Spegesilden udvandes i rigeligt vand i ca 24 timer. Efter 12 timer bør vandet skiftes, smag på silden er den meget salt skal den udvandes mere (silden skal smage let salt, ved stegning bliver saltsmagen stærkere). Når silden er tilstrækkeligt udvandet duppes den lidt tør med lidt køkkenrulle og vendes den i hvedemel eller rugmel og steges gyldenbrun på en varm pande i olie eller smør.
Bløde løg: Løgene skæres i skiver og steges brune. Til sidst kan der tilsættes lidt vand for at gøre løgene bløde. Tip: Der kan tilsættes lidt kulør for at brune løgene.

Servering:
Den saltstegte sild passer godt på et frokostbord.
På et smurt stykke rugbrød lægges den varme og sprøde sild, derpå de bløde løg, sennep og rødbeder.

Der drikkes øl og snaps til retten.


Opskriften er skrevet af: HBendtsen, 22-11-2001 23:21, redigeret: 06-01-2003 16:29

Andre opskrifter skrevet af HBendtsen
Findes i følgende kategorier:  Julemad Hjemmelavet pålæg Retter med sild 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Andre kommentarer:
zinjewe: Har afprøvet denne opskrift
zinjewe kommentar: Ja det er bare det bedste ved julebordet mmm.......... og så bornholmsk sennep til (fås i irma)Man kan godt købe ferske silde filetter og komme dem i en plastpose, lagvis med groft salt i nogen timer (morgen til eftermiddag) og derefter udvande dem.

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 5278 der ser denne opskrift.