Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Chokoladetærte med vanillefyld

En lækker chokolade kage til kaffen som man ikke kan kalde Tør!

Mængde/antal pers: 1 kage

Ingredienser:
 3 æg
 225 g sukker
 1 dl mælk el. fløde
 150 g mel
 2 spsk cacao
 2 tsk bagepulver
 Fyld:
 100 g smør
 200 g sukker
 1 dl tynd fløde
 3 tsk vanilje sukker
 Evt. hakkede nødder til pynt
Fremgangsmåde:

Tænd for ovnen på 170 grader (ved varmluft lidt lavere), og smør en høj rand form eller spring form med margarine.
Bland mel, cacao og bagepulver sammen i en skål.
Del æggeblommer fra hvider, (begge dele skal bruges)
æggeblommer og sukker piskes hvidt, ca. 5 min.
sigt melblanding i æggende, og tilsæt mælken skiftevis med melen.
Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
Hæld dejen i den smurte springform og bag kagen i en varm ovn. kagen bages ca. 1 time.
Fyldet laves imens kagen bages færdig!
Alle ingredienserne til fyldet kommes i en gryde, og koges sammen i ca. 10 minuter.
Rør rundt i mens fyldet koger så det ikke brænder på, og når det er færdig skal det ha lov til at stå og samle sig. Den har godt af at stå i køleskabet, gerne natten over.
Når kagen er færdig,og afkølet, skæres den igennem på langs, og fyldet kommes i mellem og over kagen.
Pynt evt. kagen med hakkede nødder.

Tip: Når fyldet skal kommes imellem og over kagen er det en god ide at lægge det sammen i springformen, og lade den stå sådan indtil den skal serveres. På den måde bliver fyldet hvor det skal.
Tip 2: Det er bedst, hvis fyldet når at blive helt koldt, meget gerne ved at stå i køleskabet natten over.


Opskriften er skrevet af: kitty kat, 25-11-2003 15:38, redigeret: 31-08-2010 21:43

Andre opskrifter skrevet af kitty kat
Findes i følgende kategorier:  Tærter Til kaffen/theen 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Meget lækker kage. Mums! Kagen skulle kun have ca 45 minutter i min ovn (varmluft 160 grader).
Jeg bagte den dagen før jeg skulle bruge den, og lod kagen stå tildækket for sig, og cremen tildækket i køleskab.
Den dag den skulle spises, lagde jeg den sammen med cremen imellem og ovenpå og pyntede den med hakkede hasselnødder og pekannødder.


Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 8430 der ser denne opskrift.