Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Nye kartofler/Aspargeskartofler med urter

Lækker kartofel, der passer til mange kødretter

Mængde/antal pers: 4 personer

Ingredienser:
 1 kg. små nye kartofler/Aspargeskartofler
 2-3 fed hvidløg
 1 bundt frisk timian eller rosmarin
 1 lille citron
 1 1/4 dl. olivenolie
 1/2 bundt persille
 1 tsk. groft salt
 1/4 tsk. groftkværnet sort peber


Fremgangsmåde:

Skrub kartoflerne og tør dem med køkkenrulle. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i tynde skiver. Skyl timian eller rosmarin, ryst stilkene tørre og nip bladene af. Hak dem groft.

Skyl og tør citronen. Riv eller skær tynde, fine strimler af skallen og pres saften af.

Opvarm olien i en stor gryde. Tilsæt kartoflerne, hvidløg, kryderurter, citronskal og citronsaft. Ryst gryden kraftigt, så det hele blandes godt. Lad kartoflerne simre uden låg ved jævn varme i ca. 20 min., til de er møre. -Rør af og til i gryden.

Skyl persillen, ryst den tør og hak bladene groft. Drys groft salt, peber og persille over kartoflerne og bland godt. Servér straks.

Serveringsforslag:
De urte- og citronkryderede kartofler passer godt til kalvekød, lammekoteletter eller roastbeef. De er også fine til stegt forel, lakseschnitzel, grillet havtaske eller havkat.

Opskriften er skrevet af: Lone Skeel, 16-02-2004 16:25

Andre opskrifter skrevet af Lone Skeel
Findes i følgende kategorier:  Sommermad Tilbehør 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 12768 der ser denne opskrift.