Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Indbagt oksemørbrad

Mængde/antal pers: 6 personer

Ingredienser:
 1 kg. oksemørbrad
 Smør til stegning
 salt, peber
 1 pk. butterdej


 pensling: 1 æg


 Fyld:
 1 porre
 250g. champingnon.
 2 pakker bacon a 150g.
 1 fed presset hvidløg
 ca. 80 g. hvidløgsost
 2-3 spsk. friskhakket basilikum
 2 æggeblommer
 cayennepeber


 Sauce:
 250g svampe
 3dl. fløde
 salt, peber
 lidt rødvin
Fremgangsmåde:

Drys oksemørbraden med salt og peber og brun den på alle sider i smør på en pande, ca. 15 min. Afkøl den.

Læg de optøede butterdejsplader på et meldrysset bord, pensel kanterne med æg og lad dem overlappe. tryk kanterne sammen. Rul dejen ud til en plade på ca. 35x35 cm.

Fyldet:
Skær porren i strimler og hak champignon og bacon. Svits porren i smør, til den er blød. Tilsæt derefter champignon, hvidløg og svits til al væden er fordampet. Rør hvidløgsosten i. Steg baconternene til de er sprøde og læg dem på fedtsugende papir. Rør dem i blandingen sammen med basilikum. Tag panden fra varmen og tilsæt æggeblommer. Smag til med cayennepeber og lad fyldet køle af.
Læg en stribe af fyldet ned langs midten af dejen. Lad ca. 5 cm. være fri i begge sider. Læg den afkølede oksemørbrad ovenpå og resten af fyldet ovenpå og rundt om kødet. Pensel dejkanterne med æg og rul sammen. Læg pakken med sammenføjningen nedad på en plade med bagepapir og buk pakkens ender ind.

Pensel dejen med æg og bag stegen ved 200 grader i ca. 35 min. Lad oksemørbraden hvile i ca. 5 min. inden den skæres ud.

Sauce:
Svits svampene i lidt smør, tilsæt piskefløde. Smag til med salt og peber samt lidt rødvin.

Opskriften er skrevet af: Lone Skeel, 16-02-2004 16:48

Andre opskrifter skrevet af Lone Skeel
Findes i følgende kategorier:  Hovedretter Retter med oksekød 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 28332 der ser denne opskrift.