|
|
|
Muttis Kagekone - med pynt af slik
En sød kagekone til pigernes fødselsdag i stedet for en kagemand. Dejlig kringleagtig kage med pynt af slik.
Mængde/antal pers: 1 stk.
|
|
Ingredienser:
Dejen:
200 g margarine
2½ dl mælk
2 æg
50 g gær
2 spsk sukker
ca. 600 g mel
Pynt:
Florsukker
Pålægschokolade
Sorte lakridsbånd
Kakao
Bolsjer til knapper (eller MM)
Lys og lyeholdere
Flag
Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i et dejfad. Hæld lidt af den lune mælk over. Rør gæren ud og tilsæt resten af mælken samt sukker og letsmeltet margarine. Pas på, margarinen må ikke være for varm! Tilsæt æggene og rør igen. Rør 4-500 g af melet i, rør dejen godt og kom mere mel i, men dejen må ikke blive for fast. Sæt dejen til hævning tildækket og på et lunt sted ca. 45 min. Ælt dejen igennem, drys med mel, så den er nem at ha' med at gøre og del den i portioner til hoved, krop, bryster, arme og ben. Dejen formes efter egen fantasi og sættes på bagepapir på en plade. Efterhæves til dobbelt størrelse og bages ved 200 gr til den er gylden, ca. 30 min. Når "damen" er kold, dekoreres hun med slik. Rør florsukker med vand til passende konsistens, den skal kunne gå igennem et kræmmerhus (eller smør på med kniv). Sæt med glasuren øjne på samt striber på kjole og sko. Rør lidt kakao i resten og fortsæte dekoreringen af bluse og nederdel. Læg pålægechokolade på omkring forklædet. Lakridsbånd lægges som hår, evt. med sløjfer om. Sæt lyseholdere med lys i kagen. Er der dej tilovers kan det formes til en baby ved siden af kagekonen. Den kan få ble på med glasur.
|
|
Opskriften er skrevet af: sujo, 30-05-2004 19:53, redigeret: 08-12-2011 09:34
Andre opskrifter skrevet af sujo
Findes i følgende kategorier: Kager Børnefødselsdag
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere: Anja: Har afprøvet denne opskrift Anjas kommentar: Rigtig lækker - god til alle aldre :)
Jeg har rettet opskriften til, så æggene kommer i til tiden ;)
Andre kommentarer: SarahStelsig: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift SarahStelsig kommentar: Skal æggene i? ;0D Fulgte opskiften til punkt og prikke og lige pludselig kigger jeg på de 2 æg der ligger på køkkenbordet og tænker hmm jo da de skal da bruges - i med dem ;0) hehe men de figurerer ikke i opskriften ;0)
Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 29130 der ser denne opskrift.
|
|
|
|
|
|
|
|