Forside Vis kategorier
Anjas opskrifter
Historien bagLog indOpret mig
Print

Chokoladekage i bradepande med kakao-glasur og hasselnødder

Superlækker bradepandekage med "farlig" glasur - perfekt når der rigtig skal syndes!

Mængde/antal pers: 1 bradepande

Ingredienser:
 Dej:
 350 g smør eller margarine
 2 dl vand
 40 g kakao
 500 g sukker (6 dl)
 480 g mel (8 dl)
 4 tsk bagepulver
 2 tsk salt
 2 tsk vanillesukker
 2 dl cremefraiche eller ymer
 4 æg
 Smørelse til bradepande eller bagepapir


 Chokoladeglasur:
 150 g smør/margarine
 40 g kakao
 2 spsk mælk
 300 g flormelis
 2 tsk vanillesukker


 Til pynt:
 100 g hakkede hasselnødder
Fremgangsmåde:

1) Bland fedtstof, vand og kakao i en gryde og lad det koge i ca. 5 min. - lad det køle af.

2) Rør derefter sukker, mel, bagepulver, salt, vanilliesukker, creme fraiche eller ymer og æg i.

3) Hæld dejen i en velsmurt eller beklædt bradepande - ca. 20x30 cm.

4) Bages i en 200° varm ovn i ca. 25 min.

5) Imens laves glasuren - Bland fedtstof, kakao og mælk i en gryde. Lad det koge op og tag gryden fra varmen.

6) Bland flormelis og vaniliesukker i under kraftig omrøring.

7) Bred glasuren ud over kagen, når den er færdigbagt, og drys nødder over.

8) Lad kagen køle af og skær den i passende stor stykker.

Tip:
Kan fryses - smager stadig pragtfuldt efter optøning!

Opskriften er skrevet af: Anja, 25-12-2001 22:42, redigeret: 07-06-2016 16:03

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Kager FEDT NOK! (god mad der feder) 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Denne kage er SÅ lækker!
Der bruges almindeligt kakaopulver (det mørke der normalt bruges til bagning)


Andre kommentarer:
sascha31: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift
sascha31 kommentar: er det flydene drikke kakao eller kakao pulver?<3

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 52158 der ser denne opskrift.