Forside Vis kategorier
Anjas opskrifter
Historien bagLog indOpret mig
Print

Kylling i rød karry

Thai-mad behøver ikke være svært. Prøv denne; du vil ikke fortryde det.

Mængde/antal pers: 2-3 pers.

Ingredienser:
 500 g kyllingefilet i strimler
 3-4 tsk rød karrypasta
 1 spsk hkt hvidløg og 1 spsk hkt ingefær
 2 stilke finthkt citrongræs / reven skal af 1 lille citron
 5 kaffir limeblade eller reven skal af 1-2 lime
 3-4 hele nelliker, som stødes
 2 ds kokosmælk
 2-3 gulerødder i skiver/stave og 1-2 løg i både
 1 dl aubergineærter u stilke eller alm ærter
 1 spsk konc tomatpure
 2 spsk fiskesovs og 1 spsk sukker
 olie til stegning (sesam- eller valnøddeolie)
Fremgangsmåde:

Opvarm olien i tykbundet gryde. Rist karrypasta, hvidløg, ingefær, limeblade eller -skal, citrongræs eller -skal og nellike heri. Kom lidt kokosmælk i, så det ikke brænder på.
Tilsæt kyllingestykkerne og lad stege i 5 min. Tilsæt konc tomatpure, grøntsagerne samt resten af kokosmælken.
Lad simre 10-15 min og smag så til med fiskesovs og sukker.

Obs: Sovsen må ikke koge, da kokosmælken kan skille.
Server med kogte nudler eller jasminris.


Opskriften er skrevet af: Janelie, 12-08-2004 14:58, redigeret: 19-08-2004 12:39

Andre opskrifter skrevet af Janelie
Findes i følgende kategorier:  Hverdagsmad Retter med kylling Thai-mad 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Andre kommentarer:
lykkekampp@live.dk: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift
lykkekampp@live.dk kommentar: Smager fantastisk, dog blev det til en variant, idet jeg ikke havde aubergineærter, lime og nelliker. Istedet brugte jeg alm. aubergine. Tilsatte også lidt sukke, men jeg droppede tomatpuréen. Det smagte super godt.

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 72606 der ser denne opskrift.