Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Torskebøffer

En positiv overraskelse

Mængde/antal pers: 4 personer

Ingredienser:
 1 kg. benfri torskefilet med skind skåret i 6-8 stykker
 2 løg
 1 tsk. sukker
 Hvedemel eller rugmel til panering
 250 gram champignoner
 2-3 tomater
 Lidt klippet grønt til pynt (persille, dild eller purløg)
 150 gram smør til stegning og sauce
 salt og peber


Fremgangsmåde:

Løgene brunes i smør, overstrøet med en skefuld sukker.
Fiskestykkerne vendes i hvedemel eller rugmel, tilsat salt og peber, og steges 3-5 minutter, på hver side alt efter tykkelse.
Fiskestykkerne anrettes på et pænt fad, og de brunede løg fordeles hen over.
Champignonerne ristes og fordeles uden om fisken.
Fadet pyntes med tomatskiver og lidt klippet grønt.
Serveres med hvide kartofler og gylden smørsovs.

Til lidt festlige lejligheder kan man servere med smørdampede porrer og komme et drys af hakkede mandler, valnødder og hasselnødder hen over fisken.
Prøv at servere en god flaske Saint Emilion rødvin til, du vil blive positivt overrasket.


Opskriften er skrevet af: HBendtsen, 29-12-2001 13:19, redigeret: 29-12-2001 23:00

Andre opskrifter skrevet af HBendtsen
Findes i følgende kategorier:  Hverdagsmad Hovedretter Retter med torsk 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 5956 der ser denne opskrift.