Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Is surprice

Portionsanrettede lækre desserter, som kræver en smule arbejde!

Mængde/antal pers: 4 pers

Ingredienser:
 3 lagkagebunde
  l. Hjemmelavet vaniljeis
 20 vindruer uden kerner
 2 appelsiner
 12 jordbær
 1 mango
 4 spsk hindbær marmelade
 4 æggehvider
 100 g sukker
 4 tsk vanilje sukker
Fremgangsmåde:

Gør frugten i stand, skær vindruer og jordbær i halve, appelsin og mango i tynde skiver.
Brug et glas eller en cutter, som er rund og på størrelse med et glas. Pres 12 runde cirkler ud af lagkagebundene, og find 4 dybe, runde forme frem, som passer så godt som muligt, til lagkage rundellerne. Formene skal kunne gå i fryseren!
*da desserten skal ud af formene senere, skal formene smøres eller beklædes med papir inden!
Læg 1 bund i hver af formene, og smør med 1 spsk marmelade på hver. læg frugterne ovenpå, og dæk med lagkagebund nr. 2.
Læg nogle cm. is på bund nr. 2, og dæk med bund nr. 3.
Dæk formene til med folie, og sæt dem i fryseren i mindst 3 timer. Inden desserten skal serveres, laves marengsen.
Pisk æggehviderne helt stive, tilsæt sukker og vanilje hen af vejen. Fyld massen i en sprøjtepose, eller en frysepose med et lille hul i. Tag desserten ud af fryseren, og få dem ud af formene. Sprøjt tynde, men helt tætte streger over hele desserten. Der må ikke være nogen huller, da isen så vil vælte ud. Sæt de færdig sprøjtede desserter i fryseren, til du er helt færdig. Marengsen skal nu brunes, brug en creme brule brænder, hvis du har en, ellers bruger du ovnen.
Sæt desserterne i ovnen, opvarmet til 200 C varmluft, eller 205 alm ovn. Bag desserterne til de er gyldne udenpå, server med det samme!




Opskriften er skrevet af: kitty kat, 16-02-2005 11:11

Andre opskrifter skrevet af kitty kat
Findes i følgende kategorier:  Desserter 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 5602 der ser denne opskrift.