Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Amerikansk Key lime-pie

En forfriskende og meget praktisk gæstedessert!!!

Mængde/antal pers: 8 personer

Ingredienser:
 Piedej:
 200 g fint knuste Digestivekiks
 75 g smeltet smør
 1 spsk. sukker
 1 stor knsp. stødt kanel eller kardemomme


 Fyld:
 6 æggeblommer (fra store æg)
 125 g sukker
 1 dl. og 1-2 spsk. friskpresset limesaft
 1 spsk. revet limeskal
 4 æggehvider (fra store æg)
 60 g sukker
Fremgangsmåde:

1) Læg tilklippet bagepapir i bunden af en springform (24 cm). Bland piedejen og tryk den fast på bunden af formen og lidt op af siden. Bag bunden i 10 min. ved 175 grader og lad den blive kold.

2) Rør æggeblommer, sukker og limesaft sammen i en skål. Sæt den over en gryde med hedt vard og opvarm massen under piskning.

3) Bland limeskal i den tykke masse og tag den op af vandbadet.

4) Pisk æggehvider stive med sukker, bland marengsmassen i cremen og fordel den på den bagte bund. Bag kagen ved 175 grader i 15 min. Afkøl den og frys den. Limemoussen fryser ikke til en fast blok, den smager frisk som is og har en dejlig cremet konsistens.

Limepien er en nem gæstedessert, da den kan laves lang tid i forvejen. Den får mere smag jo flere dage den ligger i fryseren.
Pien tages op af fryseren ca. 10 min. før serveringen og pyntes med et tykt lag flødeskum eller vanilleis, den afrundes med revet limeskal på toppen.



Opskriften er skrevet af: anja3d, 29-01-2002 09:55, redigeret: 29-01-2002 09:56

Andre opskrifter skrevet af anja3d
Findes i følgende kategorier:  Desserter Tærter 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 19150 der ser denne opskrift.