Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Kalkunboller i karry

En fedtfattig udgave af boller i karry... der smager rigtig godt!

Mængde/antal pers: 4 pers

Ingredienser:
 250 g hakket kalkunkød
 1 tsk salt
 2 æg
 50 g reven brødkrumme
 (formbrød eller flutes gerne med skorpe)
 1 dl mælk
 1 l vand
 salt
 25 g smør
 2 gulerødder
 2 madæbler
 2 grønne peberfrugter
 1½ tsk karry (god)
 1½ spsk mel
 1 dl vand
Fremgangsmåde:

Ælt kødet med salt, æg og brødkrumme, inden mælken røres i. Rør godt. Bring vandet i kog med lidt salt. Form kødet til kødboller med en teske og kog dem for sagte blus i ca. 10 min., til de kommer op på overfladen af vandet. Tag dem over på et fad med en hulske.
De skrællede gulerødder og æbler rives groft. Smelt smørret i en gryde og vend æble-gulerodsblandingen i og lad det riste let i 2-3 min.
Fjern stilk og frøstol fra peberfrugterne og skær dem i tynde strimler. Kom dem i æbleblandingen. Drys karryen på og hæld 8 dl af vandet fra kødbollerne over og bring det i kog. Lad det koge sagte i 5 min.
Rør melet til jævning med vandet og jævn saucen. Lad den koge igennem nogle min. Smag til med salt og evt. ekstra karry, evt. 1 spsk sukker. Varm kødbollerne i saucen.
Servér med nykogte løse ris.

Opskriften er skrevet af: Anja, 21-08-2000 20:30, redigeret: 29-04-2004 16:07

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Slankemad Hverdagsmad Retter med kalkun 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Det smager virkelig godt - bollerne har dog lidt let ved at gå i stykker

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 8709 der ser denne opskrift.