Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Rabarber koldskål m. hjemmelavede kammerjunkere

Mængde/antal pers: 4 - 6 pers.

Ingredienser:
 Kammerjunkere:
 250 g. mel
 2 tsk. bagepulver
 100 g. sukker
 100 g. smør, stuetempereret
  dl. mælk
  stk. vaniljestang
 1 stk. æg
 Rabarber mos:
 200 g. rabarber (skyllede & fint snittede)
 50 g. sukker
  stk. Polynesisk vaniljestang + den tomme stang!
 1 dl. vand
 Rabarber koldskål:
 100 g. pasteuriserede æggeblommer
 50 g. sukker
  l. tykmælk
  l. kærnemælk
 Al rabarber mosen
Fremgangsmåde:

Rabarber mos:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med 1 tsk. af sukkeret på bordet med en palet, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, snittede rabarber og vand koges mørt under låg, ca. 15 minutter. Den tomme vaniljestang fiskes op. Blend til mos og afkøl.
Rabarber koldskål:
Æggeblommer og sukker piskes til tyk "snaps". Tilsæt den afkølede rabarbermos, mens der piskes. Tilsæt tykmælk og kærnemælk, mens der piskes. Serveres fuldstændigt afkølet med sprøde kammerjunker.
Kammerjunker:
Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med en anelse af sukkeret på bordet med en palet, således at kornene skilles ad.

Mel, bagepulver, sukker og vaniljesukkeret blandes godt sammen. Smørret smuldres i melblandingen og æltes kort sammen. Tilsæt ægget for at samle dejen. Tilsæt slutteligt mælken.
Dejen placeres imellem 2 stykker bagepapir og rulles ud i ca. 2 cm. tykkelse - lige tykt over det hele.

Der er nu bagepapir på både "bund og top". Denne indpakkede, udrullede dej stilles i køleskab minimum 1 times tid. Udstik dejen i cirkler ca. 2 cm. i diameter. Cirklerne bages på bagepapir ved 175 grader i max. 10 minutter. Afkøles let og halveres med en savtakket skarp kniv. De halverede kammerjunker, bages nu videre i ovnen ved 100 grader, yderligere 45 minutter. Afkøles helt & opbevares tørt i tætsluttende dåse i op til 1 uge!

Kilde: Mette Blomsterberg, Det søde liv

Opskriften er skrevet af: janus, 26-10-2010 21:09, redigeret: 27-12-2010 11:21

Andre opskrifter skrevet af janus
Findes i følgende kategorier:  Desserter Sommermad 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 8027 der ser denne opskrift.