Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Fødselsdagslagkage

En fødseldag skal fejres med manér. Og en rigtig fødselsdagslagkage skal være med flødeskum, flag og tændte lys.

Mængde/antal pers: (6-8 personer)

Ingredienser:
 3 tykke lagkagebunde (færdigkøbte)
 eller hjemmebagte:
 150 g sukker (knap 2 dl)
 150 g smør
 3 æg
 150 g mel (21⁄2 dl)
 1 tsk bagepulver
 revet skal fra 1⁄2 citron
 (usprøjtet)
 3 spsk citronsaft


 Creme:
 3 æggeblommer
 3 spsk flormelis
 1 spsk majsstivelse
 3 dl fløde (9%)
 1 stang vanille


 Endvidere:
 1 dl jordbær- eller hindbærmarmelade
 6-8 små makroner


 Pynt:
 250 g marcipan
 røde cocktailbær
 chokoladebogstaver
 (købes færdige i supermarked)
 4 dl piskefløde
 lys og flag


Fremgangsmåde:

Bunde: Rør sukker og smør godt sammen og rør æggene i. Bland mel, bagepulver og revet citronskal og rør det i dejen sammen med
citronsaft. Del dejen i 3 lagkagebunde og bag dem i lagkageforme (22 cm i diameter) ved 225 grader i ca. 8 min.

Creme: Pisk æggeblommer og flormelis sammen og pisk majsstivelse i. Bring fløden i kog sammen med den flækkede vaniljestang. Hæld den kogende varme fløde i æggemassen, mens der piskes, og hæld den derefter tilbagei gryden. Bring cremen i nærheden af kogepunktet, mens der piskes. Lad cremen svale.

Sammenlægning: Fordél jordbær/ hindbærmarmelade og creme med letknuste makroner mellem bundene. Kom marmelade i et tyndt lag på øverste bund. Rul marcipanen tyndt ud, skær den til og
læg den på øverste bund. Pynt med marcipan og coktailbær samt chokoladebogstaver. Sprøjt kanten med flødeskum og sæt lys og flag i.

Tips: I stedet for marcipanlaget på øverste bund kan der lægges et tyndt lag flødeskum, som evt. drysses med finthakket eller høvlet chokolade.



Arbejdstid: 50 min.
Bagetid, i alt: ca. 1⁄2 time

Opskriften er skrevet af: janus, 13-05-2011 17:41

Andre opskrifter skrevet af janus
Findes i følgende kategorier:  Lagkager 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 18078 der ser denne opskrift.