Chokolademuffins med blødt hjerte og eksotisk frugt
Superlækre muffins med hvid chokoladetrøffel i midten. Kagerne kan med fordel laves mindst en dag i forvejen. De ubagte kager skal nemlig stå mindst 2 timer og gerne flere dage i fryseren. Ved bagning sættes de direkte fra fryseren i ovnen.
Mængde/antal pers: 4 stk
Ingredienser: Chokolademuffins: 30 g hvid chokolade 1 spsk piskefløde fintreven skal fra 1/2 lime 125 g mørk chokolade 25 g smør 2 æg 2 spsk sukker 1/2 dl mel (30 g) Smør til muffinsformene Evt. flormelis til pynt
Smelt den hvide chokolade, fløde og limeskal sammen i vandbad. Stil det derefter koldt i nogle timer. Form 4 kugler og læg dem i en skål i fryseren mens kagedejen laves. Del æggene i hvider og æggeblommer, lad gerne æggeblommerne stå klar i hver sin skal. Kom æggehviderne i en skål. Hak den mørke chokolade groft, og smelt den i vandbad. Fjerne den fra varmen og rør smørret i. Rør derefter 1 æggeblomme i en ad gangen. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker og pisk videre til det bliver en blank, sej æggehvidemasse. Vend melet i den mørke chokolademasse og vend derefter forsigtigt æggehvidemassen deri.
Smør muffinsformene (evt. hjerteformede) grundigt med smør. Kom 1 1/2 cm dej i formene. Læg en frossen, hvid chokoladetrøffel midt i hver form. Fordel resten af dejen over, og stil kagerne i fryseren i mindst et par timer.
Varm ovnen op til 200 grader. Stil de frosne kager direkte fra fryseren og ind i ovnen, bages 12-15 minutter. Muffins afkøles en smule og der drysses evt. med flormelis.
Eksotisk frugtsalat: Skær ananas og mango og evt. papaya og dryp passionsfrugt over. Dryp i sidste øjeblik lidt honning over frugten og pynt evt. med mynteblade.
Opskriften er skrevet af: Anja, 19-07-2014 22:43, redigeret: 19-07-2014 22:47
Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier: DesserterMuffinsKommentarer fra Anja og fra andre brugere: Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift
Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 17536 der ser denne opskrift.