Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Svinemørbrad i grøn karry

Kokosmælk, curry paste og fiskesauce giver retten en autentisk smag af thailand.

Mængde/antal pers: 4 pers

Ingredienser:
 400 g svinemørbrad
 1 bundt grønne asparges (ca 200 g)
 1 bundt forårsløg
 2-3 små courgetter
 1 spsk olie til stegning
 1-2 tsk grøn curry paste
 1 dåse kokosmælk (4 dl)
 Saften af 1 lime
 1-2 spsk fiskesauce
 evt. sukker


 Tilbehør:
 4 dl jasmin ris


Fremgangsmåde:

Kog jasminrisene efter anvisningen på pakken.

Skær mørbraden i strimler. Skyl asparges og forårsløg og skær begge dele i skiver på 3-4 cm på skrå.
Flæk courgetterne på langs og skær dem i skrå skiver.
Svits kødstrimlerne i en wok eller stegegryde i 2-3 minutter, og tag dem op (svits kødet af to omgange med mindre du har en stor wok eller gryde).
Svits grøntsager og curry paste i ca. 2 minutter.
Tilsæt kokosmælk og det stegte kød og kog retten igennem. Det må ikke bulderkoge, så skiller kokosmælken og kødet bliver hårdt.
Smag retten til med limesaft, fiskesauce og evt. sukker.
Server med kogte jasminris.

Opskriften er skrevet af: Anja, 19-07-2014 22:56

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Hovedretter Retter med svinekød 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 15878 der ser denne opskrift.