|
|
|
Grydebrød øko special med Ølandshvede og knækkede hvedekerner
En justeret udgave af de fantastiske grydebrød "Verdens Bedste Brød", der forbedrer muligheden for at få lunt morgenbrød. Ølandshveden og kernerne giver karakter og en rigtig god smag.
Mængde/antal pers: 1 stort brød
|
|
Ingredienser:
1/2 L vand
1 L Mel (4:2:4, Hvedemel : Durum Hvede : Ølandshvede)
2 tsk Salt
ca 5 g Gær
1 spk Olie
100 mL Knækkede Hvedekerner
Pynt: Sesamfrø
Fremgangsmåde:
Vand, salt og gær hældes i en skål og røres til gæren er rørt ud (evt i røremaskine). Olien tilsættes og herefter tilsættes mel og kerner. Det hele røres sammen så der ikke er tørt mel tilbage. Dejen skal være fugtig/klæbrig. Dejen stilles til hævning i en skål der dækkes af låg (eks. som det er muligt med en Margrethe-skål) eller film. Hævningen foregår i to omgange. Forhævning ca 8-14 timer (morgen til aften)
Herefter "foldes" dejen 4 til 8 gange på en meldækket bordflade (kan med lidt øvelse gøres i skålen med et særligt dejskraber-blad). Efter foldning stilles dejen til efterhævning ca 8 timer (natten over). Bagning: Bagningen foregår i en gryde i ovn (heraf "Grydebrød"). Det optimale er en støbejernsgryde, men mindre kan fint gøre det. En gryde med 24cm diameter er fin, og tænk over om gryde og låg er egnet til brug i ovn? Det er vigtigt at gryden inden bagningen forvarmes i 30 min ved 250C (ja meget varm!). Den efterhævede dej "hældes" over i den varme gryde med lidt hjælp af en dejskraber, drysses med sesamfrø og stilles i ovnen under låg. Bagetid: 30 min under låg ved 250C 15 min uden låg ved 225C (hold øje med overfladefarven - undgå overbagt overflade ved at sætte låget tilbage om nødvendigt nogle minutter) Efter bagning bankes brødet ud, og hviler ca 15 min inden der skæres lækre skiver brød til morgenmaden ;)
Til dette brød har jeg valgt at bruge følgende økologiske mel, korn og olie: Hvedemel: Øko Hvedemel fra Kornkammeret Durum Hvede: Italiens økologisk finmalet hård durumhvedemel,Molino Grassi Ølandshvede: Økologisk Ølandshvede fra Skærtoft Mølle Hvedekerner: Øko. Hvedekerner Knækkede fra Skærtoft Mølle Sesamfrø: Økologiske sesamfrø fra Kornkammeret Olie: Orig. No. 3 Koldpresset økologisk rapsolie fra Bandholm
|
|
Opskriften er skrevet af: AAO, 18-01-2015 10:21, redigeret: 13-01-2018 09:07
Andre opskrifter skrevet af AAO
Findes i følgende kategorier: Brød Tilbehør
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere: Anja: Har afprøvet denne opskrift Anjas kommentar: Wow, det er et af de bedste grydebrød jeg har smagt! Og det er smart at man kan dele hævningen op på den måde, så man kan sætte den 2. hævning over om natten og så kan man bage brødet så snart man står op!
Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 15370 der ser denne opskrift.
|
|
|
|
|
|
|
|