Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Nougatboller

Mængde/antal pers: ca. 50 stk

Ingredienser:
 150 g smør eller margarine
 5 dl mælk
 50 g gær
 125 g (1 dl) sukker
 1 tsk salt
 2 tsk stødt kardemomme
 ca. 825 g mel
 Fyld:
 200 g blød nougat
 Pynt:
 150 g ren, mørk chokolade
 flormelis (til glasur)
 papirforme
Fremgangsmåde:

Smelt fedtstoffet i en gryde og tilsæt det meste af mælken. Lad blandingen blive fingervarm. Rør gæren ud i resten af mælken og hæld den opløste gær i gryden. Hæld mælkeblandingen op i et stort fad og tilsæt sukker, salt, kardemomme og det meste af melet. Hold lidt mel tilbage til udrulningen. Ælt til dejen er glat og smidig. Dæk den med et viskestykke og stil den til hævning i ca. 30 min.
Drys lidt mel ud på et tørt bord og del dejen i fire lige store stykker. Rul hver del ud i en plade på ca. 1 cm's tykkelse og stik dejen ud med et glas, dyppet i mel. Læg et stykke nougat på halvdelen af dejskiverne og læg de andre skiver over.
Tryk dem godt sammen langs kanterne og læg dem i papirforme, som sættes på bageplade. Læg et viskestykke over og stil bollerne til hævning i ca. 30 min.
Bag bollerne i ca. 10 min ved 250 grader og stil dem til afkøling på en bagerist.

Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over vandbad (eller direkte i en skål i mikroovn). Dyp den runde oveside af de afkølede boller i chokoladen og stil dem til tørring.
Når chokoladen er stivnet, pyntes bollerne evt. med striber af hvid glasur.


Opskriften er skrevet af: Anja, 21-08-2000 20:30

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Kager Søde sager FEDT NOK! (god mad der feder) 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Jeg har denne opskrift fra et blad, har ikke fået afprøvet den endnu...

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 6674 der ser denne opskrift.