Forside Vis kategorier
Anjas opskrifter
Historien bagLog indOpret mig
Print

Mors populære kyllinge-pasta-salat

Uhhhm - Min mors opskrift på kyllinge-pasta-salat - den er altid MEGET populær.

Mængde/antal pers: Forret: 8 personer

Ingredienser:
 300 g kyllingebryst/kyllingefilet
 salt
 peber
 barbeque krydderi
 1 tsk olivenolie


 300 g pasta (fx skruer)
 1 spsk olivenolie


 ½ iceberg salat hoved
 1 agurk
 3-4 tomater eller en bakke cherry tomater
 1 rød peber
 1 gul peber
 evt. 150 g mild cheasy ost 6% i tern.


 Dressing:
 1 bundt persille
 1 bundt purløg
 2 fed hvidløg
 3/4 dl olie
 salt
 peber


Fremgangsmåde:

Kyllingebrystet skæres i mundrette stykker (tern), krydres med salt, peber og barbeque krydderi og steges på en teflon pande med meget lidt olie.

Pastaen koges efter anvisningen på pakken (det er godt at komme lidt olie i vandet). Når den er færdig, overhældes den med koldt vand, indtil pastaen er nogenlunde afkølet - derefter hældes den i en si.

Salat strimles fint, agurk, rød og gul peber skæres i små tern. Tomater skæres i tern, hvis du bruger cherrytomater, skæres de i halve eller kvarte.
Cheasy ost skæres i tern.

Dressingen røres sammen, af olie, krydderier og krydderurter. Bliv ikke overrasket over, hvis det virker lidt tørt med alle krydderurterne, sådan skal det være.

Kylling, grøntsager og dresseng blandes nu godt sammen, og evt. cheasy ost i tern drysses over.

Du kan pynte med lidt ekstra persille.

Server som forret med lunt brød til eller som en del af en buffet.

Opskriften er skrevet af: Anja, 28-10-2002 10:35, redigeret: 05-02-2003 10:50

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Forretter Retter med kylling Salat 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Den smager super lækkert - efter min smag lidt for meget hvidløg - jeg brugte lidt mindre og det blev også godt

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 26292 der ser denne opskrift.