Forside Vis kategorier
Anjas opskrifter
Historien bagLog indOpret mig
Print

Carpaccio med chili, ingefær, radiser og soja

Mængde/antal pers: 4 pers

Ingredienser:
 1 oksefilet (ca 600 gr)
 2 spsk korianderfrø
 peber og salt
 chili-olie
 frisk koriander
 frisk ingefær, groftrevet
 ½-1 rød chili
 8-10 radiser
 sesamolie
 soja
 limesaft fra 1 lime


 
Fremgangsmåde:

Knus korianderfrøene i en morter. Drys korianderfrø og rigeligt med salt og peber på et spækbræt og rul kødet henover, så det hele bliver dækket af krydderierne. Hæld en smule af chili-olien over kødet og sørg for, at hele fileten får lidt olie. Brun kødet på en pande. Det skal vendes ofte. Når kødet er brunet på alle sider, tages det af varmen (det skal stadig være rødt indeni). Derefter skal det hvile i 5-10 minutter.

Hak den friske koriander fint og riv ingefæren på den grove side af rivejernet. Skær radiserne i tynde skiver på langs. Skær toppen af chilierne, fjern frøene og hak chilierne så fint som muligt.

Retten serveres på en stor tallerken. Læg radiseblade i bunden. Skær kødet i meget tynde skiver og fordel skiverne på radisebladene. Drys koriander, radiser, ingefær og chilistykker over kødet oppefra. Hæld lidt sesamolie, soja og limesaft over.

Se evt. opskrift på chiliolie under fyldte chilifrugter


Opskriften er skrevet af: louise.ber, 23-11-2002 12:20, redigeret: 13-10-2011 20:10

Andre opskrifter skrevet af louise.ber
Findes i følgende kategorier:  Forretter Retter med oksekød 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Meget meget lækker og en smagsoplevelse der vil noget! Chilien kan godt komme til at dominere meget, så hvis man ikke kan lide det for stærkt, kan man undlade den friske chili og nøjes med smagen fra chiliolien. Jeg brugte brøndkarse som erstatning for radisebladene og den friske koriander, og det fungerede rigtig godt!

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 12398 der ser denne opskrift.