Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Tærte med pinjekerner og honning

En lækker dessert, som kan serveres med cremefraiche, is og eller frisk frugt

Mængde/antal pers: 8 personer

Ingredienser:
 mørdej:
 115 g smør
 100 g flormelis
 1 nip salt
 225 g mel
 2 æggeblommer
 2 spiseskefulde kold mælk eller vand


 Fyld:
 250 g pinjekerner
 250 g smør
 250 g sukker
 salt
 4 spiseskefulde god honning
 3 hele æg
 115 g hvedemel
 1 lille håndfuld timianblade
 revet appelsinskal






Fremgangsmåde:

Bund:
Rør smør, sukker og salt godt sammen og tilsæt derefter mel og æggeblommer. Når dejen er fast, tilsættes væden. Form dejen til en kugle og lad den hvile i en time.
Beklæd en tærteform (30 cm i diameter) med dejen. Sørg for, at dejen er jævnt fordelt.
Sæt formen i fryseren i en time.
Inden formen sættes i ovnen, prikkes der huller i dejen med en gaffel. Dejen bages i 10 minutter, eller til den er let gylden, i en 170-180 grader varm ovn.

Fyld:
Rist pinjekernerne i ovnen i to minutter, eller til de er gyldne.
Bland smør og sukker med et nip salt og blend det. Tilsæt honning. Når massen er blevet lind, tilsættes æggene, et ad gangen. Når æggene er blandet i massen, tilsættes mel. Vend til sidst ristede pinjekerner, timian og appelsinskal i.
Når tærtebunden er klar, hældes fyldet ned i bunden. Man kan også tilsætte frisk frugt, for eksempel blommer, abrikoser eller jordbær.


Tærten sættes i en 170 grader varm ovn og bages i 35 minutter, eller til den er gylden ovenpå og blød i midten.
Tærten kan laves i forvejen og serveres med cremefraiche, is og/eller frisk frugt.


Opskriften er skrevet af: louise.ber, 01-12-2002 19:39, redigeret: 03-12-2002 09:27

Andre opskrifter skrevet af louise.ber
Findes i følgende kategorier:  Desserter Tærter 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 5431 der ser denne opskrift.