Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Laksestykker i lage med pasta og porrer

Laksen lægges i en hjemmelavet lage med krydret med sukker, salt, allehånde og laubærblade og hele peberkorn, der gør kødet fast og giver en rigtig lækker smag.

Ingredienser:
 4 stykker af en lakseside (firkantede stykker)


 Lage:
 8 dl vand
 2 spsk groft havsalt
 1 spsk sukker
 2-3 små laurbærblade
 1 tsk sorte peberkorn
 1 tsk hvide peberkorn
 1 tsk hel allehånde, let knust


 Tilbehør:
 tørret eller frisk båndpasta, fx tagliolini
 olivenolie
 salt


 4 porrer
 et klat smør
 vand
 salt
Fremgangsmåde:

Lage:
Alle ingredienserne til lagen blandes i en kryde og lagen gives et opkog. Sæt den til side og lad den blive kold.

Skær fiskekødet fra skindet, hvis der er et brunlige lag nedenunder, fjernes dette også. Del laksen i portionsstykker, ca 3x5 cm. Læg laksestykkerne i et fad og hæld den kolde lage over. Lad fiske trække i 7-9 timer i køleskabet.

Pasta:
Hvis du bruger tørret pasta, brug da ca 300 g pasta.
Pastaen koges efter anvisningen på pakken (vandet tilsættes lidt olivenolie og salt).

Porrer:
Porrerne renses og skæres i skiver på 1 cm.
Skær lidt af porrertoppen i ultrafine strimler og gem det til pynt.
Porrerskiverne svitses i smør i en sautepande, tilsættes derefter lidt vand og salt og koges møre under låg.

Tilberedning af laksen:
Tag laksestykkerne op af lagen. Lagen kan nu smides ud.
Fisken har nu skiftet konsistens, er blevet dejlig fast.

Laksen skal nu dampes. Hvis du har en bambuskurv, lægges laksestykkerne i en pande med kogende vand.
Hvis du ikke har en bambuskurv, kan du lægge laksestykkerne i en sautepande med ganske lidt kogende vand i bunden.
Dampningen skal ske under låg og fisken er spiseklar efter kun 5 minutter.

Ved servering blandes porrer og pasta sammen, der kan evt. kommes 1 spsk olivenolie ved.
Pasta-porrer-blandingen anrettes midt på tallerkenerne, laksestykkerne oven på og til sidst strimlet porrertop.

Bon appetit!

Opskriften er skrevet af: Anja, 28-01-2003 12:25, redigeret: 28-01-2003 12:33

Andre opskrifter skrevet af Anja
Findes i følgende kategorier:  Hverdagsmad Retter med laks Pastaretter 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har afprøvet denne opskrift
Anjas kommentar: Rigtig lækker med den hjemmelavede lage - bliver helt fin ved brug af sauterpande, så fortvivl ikke, hvis du ikke har en bambuskurv.

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 10166 der ser denne opskrift.