Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Grillstegte ribben

Mængde/antal pers: 6 pers.

Ingredienser:
 3 kg ribben fra svin
 2 1/2 liter vand
 3 laurbærblade
 2 1/2 tsk groft salt
 10 sorte peberkorn


 Grillsauce
 4 dl vand
 50 g smør
 200 g sukker (ca. 2 1/4 dl)
 1/2 dl friskpresset citronsaft
 4 tsk worchestershiresauce
 3 spsk dijonsennep
 1 tsk groft salt
Fremgangsmåde:

Del evt. ribbenene i mindre stykker (2-3 ben i hver). Kom vand og ribben i en stor gryde og bring det i kog. Fjern skummet. Tilsæt laurbærblade, salt og peberkorn. Kog ribbenene ved svag varme og under låg i ca. 45 min. Tag ribbenene op og tør dem.

Grillsauce: Bring vand, smør og sukker i kog i en pande (ca. 21 cm i diameter). Kog blandingen ved kraftig varme og uden låg. Rør af og til og skrab det sukker ned, som sætter sig op ad kanten. Kog karamellen ca. 13 min. eller til den bliver lysegul. Tag panden af varmen og tilsæt de øvrige ingredienser. Kog derefter grillsaucen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min.

Pensl de kogte ribben på begge sider med grillsaucen. Læg dem på bageplader med alufolie. Grill ribbenene øverst i ovnen. Vend dem efter 2-3 min. og pensl evt. med den grillsauce, som er dryppet af.

Tips: Ribbenene, der anvendes, er flade ribben. Hvis grillsaucen bliver for tyk, kan den røres op med lidt koldt vand. Ribbenene kan også grilles på en havegrill.


Opskriften er skrevet af: Audipigen, 13-02-2003 10:36

Andre opskrifter skrevet af Audipigen
Findes i følgende kategorier:  Retter med svinekød Grill 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 5299 der ser denne opskrift.