Forside Vis kategorier
Anjas opskrifter
Historien bagLog indOpret mig
Print

Islagkage på nøddebund

Mængde/antal pers: 10 pers

Ingredienser:
 Nøddebund:
 3 æggehvider (str. mellem)
 150 g florsukker (ca. 3 dl)
 100 g grofthakkede hasselnøddekerner


 Chokoladeis:
 200 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
 1/2 liter piskefløde
 3 æggeblommer (str. mellem)
 1 dl kaffelikør, fx Kahlúa
 3 spsk florsukker


 Chokoladespåner:
 50 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
Fremgangsmåde:

Nøddebund:
Pisk æggehviderne stive. Tilsæt florsukker og pisk yderligere ca. 1 min., til blandingen bliver sej. Vend nødderne i. Anbring en smurt ring fra en springform (ca. 22 cm i diameter) på en plade med bagepapir. Fordel nøddeblandingen i ringen og bag bunden midt i ovnen. Lad nøddebunden køle af på en bagerist.

Chokoladeis:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Lad chokoladen køle lidt af (lillefingervarm). Pisk fløden til et let skum. Rør æggeblommer, likør og florsukker sammen og vend det i flødeskummet. Rør ca. 2 dl af flødeskumsblandingen i den lune, smeltede chokolade. Rør den afkølede chokolade i resten af flødeskumsblandingen, så det bliver godt blandet. Læg et stykke bagepapir i den rengjorte og samlede springform. Læg den afkølede nøddebund tilbage i formen. Tryk bunden flad og hæld chokoladefyldet over. Frys kagen i mindst 8 timer.

Chokoladespåner:
Smelt imens chokoladen i en skål over vandbad. Hæld chokoladen ud, i en stribe (ca. 3 x 22 cm), på et rent spækbræt. Lad chokoladen stivne i køleskabet i ca. 25 min. Træk en bredbladet kniv vinkelret hen over chokoladen, så den danner spåner. Fordel efterhånden chokoladespånerne på islagkagen og frys den færdig.

Tag islagkagen ud af fryseren og stil den i køleskabet ca. 1 time før serveringen. Pynt kagen med guldstøv.

Tips:
Nøddebunden skal være tør og sprød i overfladen - men stadig fugtig indvendig - derfor lang bagetid ved lav temperatur. Hasselnøddekernerne kan erstattes af mandler, eller af knuste makroner. Kaffelikør, fx Kahlúa kan erstattes af 1/2 dl stærk spiritus fx cognac, eller af 1/2 dl stærk kaffe.



Opskriften er skrevet af: Audipigen, 13-02-2003 10:40, redigeret: 27-02-2003 13:21

Andre opskrifter skrevet af Audipigen
Findes i følgende kategorier:  Desserter 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 9343 der ser denne opskrift.