Anjas opskrifter
ForsideVis kategorierHistorien bagLog indOpret mig Print

Kalkunfrikadeller med chilli

Mængde/antal pers: 4 pers.

Ingredienser:
 Kalkunfrikadeller (ca. 12 stk.):
 2 friske, milde grønne chilipebere
 400 g hakket kalkunkød (8-10% fedt)
 1 tsk groft salt
 1 æg (str. mellem)
 1 tsk fintrevet limeskal
 1/2 tsk stødt koriander
 friskkværnet peber
 1 dl mælk
 4 spsk hvedemel


 Kold ymersauce:
 3 1/2 dl ymer
 1 spsk friskpresset limesaft
 1/2 tsk sukker
 1/2 tsk groft salt
 friskkværnet peber


 Kalkunfrikadeller, fortsat
 25 g smør


 Tilbehør: 1 kg kartofler og 520 g blandet salat.
Fremgangsmåde:

Kalkunfrikadeller: Flæk chilipeberne på langs. Fjern kernerne under rindende vand med en spids kniv. Hak chilipeberne fint (ca. 2 spsk i alt). Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 min. Kom hakket chilipeber, æg, limeskal, koriander og peber i. Rør mælken i og derefter melet. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. 1/2 time.

Kold ymersauce: Rør ymer sammen med limesaft, sukker, salt og peber. Stil saucen tildækket i køleskabet i mindst 1/2 time. Smag til.

Kalkunfrikadeller, fortsat: Lad smørret blive gyldent i en pande. Steg 12 frikadeller ved jævn varme i ca. 12 min. - vend af og til.

Serveres med kogte kartofler og blandet salat.

Er der noget til overs kan det serveres i pitaboller dagen efter

Opskriften er skrevet af: Audipigen, 13-02-2003 10:42, redigeret: 27-02-2003 13:29

Andre opskrifter skrevet af Audipigen
Findes i følgende kategorier:  Slankemad Hverdagsmad Retter med kalkun 
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere:
Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift

Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 5995 der ser denne opskrift.