|
|
|
Elsket tunsalat
Hele min familie forventer at den er på bordet når vi kommer til påske frokosten, og der er en grund til det, den smager himmelsk...
Mængde/antal pers: 6 pers
|
|
Ingredienser:
1 hovedsalat, gerne iceberg, eller lign.
2 dåser tun i vand el. olie.
3 store tomater
½ dåse majs
½ agurk
4 æg (hårdkogte, og afkølede)
2 peberfrugter, helst rød og orange
150 g champignonger
1 lille bæger creme fraiche
ketchup
citron saft
mayonnaise
salt, peber
engelsk sovs
1 el. 2 flutes
Fremgangsmåde:
Æggende koget til de er hårdkogte, skylles med koldt vand, stilles til afkøling og pilles fri fra æggeskal. De ydderste blade fra salaten fjernes, rens og skyl salaten godt. Snit den i de tyndeste skiver, og læg salaten som dækkende bund på et stort fad. Åbn de to dåser med tun, og hæld vandet fra. Fordel tunstykkerne godt ud over hele salatbunden. Tomaterne vaskes og skæres i tynde både, som fordeles omkring oven på salat og tun. Vandet fra majsene hældes fra, og majs fordeles rundt på salaten. Champignonger vaskes fri for jord, og skæres i fine skiver. Fordel også dem over salaten. Fjern kernehusene fra peberfrugterne, og skær den i tynde skiver, del dem på midten, og gør stykkerne mere mundrette. Skær agurken i små tern og fordel dem sammen med peberfrugterne pænt på toppen af salaten. Skær de kogte kolde æg i både eller halve, afhængeligt af lyst og antal mennesker, og læg dem pænt rundt om på toppen. Lav dressingen af creme fraichen smagt til med salt, peber, ketchup, citronsaft, engelsk sovs og mayonnaise. Hvis du har lyst så smag dressingen til med thousand island, el. brug kun den. Fordel dressingen over salaten med lidt stil og elegance, så salaten ser indbydende ud.
Server denne dejlige tunsalat med et godt stykke brød, til forret, eller som en del af en påske frokost.
|
|
Opskriften er skrevet af: kitty kat, 24-03-2003 22:21, redigeret: 24-07-2003 12:58
Andre opskrifter skrevet af kitty kat
Findes i følgende kategorier: Frokost Forretter Retter med tun
Kommentarer fra Anja og fra andre brugere: Anja: Har endnu ikke afprøvet denne opskrift
Tilføj kommentar
Du er bruger nr. 65861 der ser denne opskrift.
|
|
|
|
|
|
|
|